Alle børn har ret til den dannelse, som kunsten giver (Citat Marianne Jelved, maj 2014)
I Mørkhøj arbejder vi med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette arbejde sker med udgangspunkt i områdets fælles profil ”Kunst, kultur og æstetik”. Profilens vigtigste omdrejningspunkter er den tilgang vi i børnefællesskaberne har til det sansemotoriske arbejde, sproget og kunstens ind- og udtryksformer. Vi tror på, at profilen er med til at skabe ligeværdige deltagelsesmuligheder, hvor børnene får mod til at have en mening i fællesskabet, fordi der i kunsten ikke er en rigtig eller forkert oplevelse af verden. Vi mener, at denne dannelsesproces giver barnet et solidt fundament for fremtidig læring.
Det handler grundlæggende om at respektere og stimulere børnenes udsagn og forestillinger, fordi det styrker børnene i at tænke kreativt, fantasere og derefter at udtrykke sig sprogligt og kropsligt. Trods forskelle i etnicitet, sprog og baggrund, kan alle arbejde sammen om kunsten, der er et globalt sprog. Med den kunstneriske aktivitet som afsæt, kan vi derfor fremme, at der opstår nye positive venskaber og fællesskaber omkring det at skabe noget sammen.
Hensigten er at skabe erfaringer og dermed en forståelse af at verden kan ses og opleves på forskellige måder.
Når vi arbejder med kunst som metode udvikler det særlige kompetencer hos børn.
Ifølge forsker Kjeld Fredens, Aalborg universitet, kan børn der har arbejdet med kunst og kreative processer, tilegne sig kompetencer som vedholdenhed, evne til refleksion, evne til at lære af fejltagelser, opfindsomhed og ikke mindst den forestillingsevne, som Einstein beskrev som grundlaget for al tænkning.
Professor Lene Tanggaard, Aalborg universitet, peger på at der er sammenhænge mellem at have været deltagende i kreative processer som barn og det at være kreativ som voksen. Kreative børn udvikler sig sandsynligt til at turde at gå til opgaver og løse dem på anderledes måder, ved at bruge deres fantasi, tage chancer og tænke ud af boksen.
Professor Kjeld Fredens udtrykker det således:
”De børn, der har lært lektierne i kunsten, lært at se nye mønstre og lært, hvordan man forestiller sig en løsning, er dem, der vil give os de svar, der er mest nødvendige for fremtiden”.
Kjeld Fredens, læring med kroppen forrest, s. 11
Kunst og den æstetiske proces
Ordet ”æstetik” stammer fra det græske ord ”Aisthesis” og kan oversættes til fornemmelse, sans, følelser eller sansning. Man kan sige, at æstetik er den viden man får gennem sanserne.
Den æstetiske proces sættes i gang ved en sansepåvirkning. Vi kan modtage forskellige indtryk, fx smag, berøring, dufte, billeder eller lyde. Både indtryk og udtryk er vigtige faktorer for den æstetiske proces.
Alice Kjær, Cand. Pæd skriver om æstetik:
”Begrebet æstetik betyder at sanse og fornemme, og den æstetiske måde at være til stede på er børns generelle væremåde, - det er sådan, de møder verden”.
(Alice Kjær, sanselige legeprojekter s. 32)
Omsorg for at lære at være
Børn skal opleve, at de bliver set, hørt, forstået og imødekommet af voksne omkring dem, før de tør give sig i kast med at udforske sig selv og verden. Vejen dertil går gennem omsorg. Børn har en medfødt evne til at være nysgerrige og undersøge, når verden er helt ny. Men børn giver sig kun i kast med at være nysgerrige og udforske, når de konkret kan stole på, at voksne altid er til rådighed, forstår deres signaler og behov og giver dem den nødvendige omsorg.
”Det er altafgørende for barnets følelsesmæssige udvikling at blive mødt af kærlige øjne fra de omsorgspersoner, der tager ansvar for dets udvikling” (Susan Hart 2022)
Hvorfor styrker kunst og kultur børns demokratiske evner
Når børn er i nærkontakt med kultur i hverdagen, får de bedre mulighed for at udvikle en lang række kompetencer. Både i forhold til deres personlige udvikling og for at kunne deltage som kompetente medborgere i demokratiske fællesskaber (Børn, kunst, kultur – i en hverdag der dur, kapitel 2)
Kendskab til kunstneriske og kulturelle udtryksformer er med til at udvikle børns fantasi, nuancere deres verdensopfattelse og udvide deres horisont. I det fællesskab, som kunsten og kulturen muliggør, gør det ikke nogen forskel, hvor man kommer fra. Det handler om at samarbejde og opleve sammen, om at give plads til hinanden og inddrage hinanden, om at skabe noget sammen og om at give og modtage konstruktiv feedback.
Forskningen viser også, at dagtilbuddenes arbejde med at udvide børns kulturelle erfaringsramme og dannelse rummer et potentiale med hensyn til at styrke alle børns forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Det gælder i særlig grad for børn, som ikke bliver introduceret til forskellige kulturelle udtryksformer, værdier og genrer hjemmefra (Fremtidens dagtilbud, inspirationshæfte om arbejdet med kunst, kultur og æstetik)
De kompetencer børn lærer gennem æstetiske aktiviteter, er af afgørende betydning for deres udvikling og dannelse. Alt andet læring bygger på disse kompetencer, ikke mindst lysten til at lære.
Asger Jorn
Med udgangspunkt i profilen, har vi i området valgt at tage afsæt i den inspiration vi finder hos Asger Jorn.
Asger Jorn (1914-1973) er en af Danmarks mest kendte kunstmalere, men har også lavet andre ting, som keramik, billedtæpper, grafik, tegninger, skulpturer og bøger.
Jorn leger og eksperimenterer med materialer og er optaget af det tilfældige og spontane i arbejdsprocessen. For ham er både resultater og processen vigtig. Han kan godt lide at fortælle historier og sætte fantasien i spil hos dem der ser hans billeder. Han arbejder med mange forskellige materialer og udtryk, hvilket gør at man i både hans værker og livsfortælling kan finde stor inspiration.
Jorn er overbevist om, at alle kan være kreative og skabe noget. Det kræver hverken det store udstyr eller et særligt talent. Han er god til at eksperimentere med mange forskellige måder at udtrykke sig på.
Asger Jorn er ekspressiv i sin udtryksform, som gør, at han taler til følelserne. Det betyder, at børn og voksne oplever en genkendelighed ift. deres egne følelser og liv. De metoder og processer der tager udgangspunkt i Asger Jorn er med til at skabe læring omkring eget udtryk og det at være en del af noget større, et fællesskab. Det betyder, at det vi gør, siger eller giver udtryk for, bliver til mere end bare ens eget når det udtrykkes i fællesskabet. Ting opleves forskelligt, kan have forskellige betydninger og det interessante her er, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at se og opleve udtryk og kunsten på.
Mødet med kunsten
Det er blandt andet gennem kunsten og kulturen, medierne, teateret, filmen, billedkunsten, idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker og som samfund. Kunsten skaber stærke fællesskaber på tværs af sociale og etniske skel.
Gennem kunst og kultur mødes børn og deler oplevelser, erfaringer og livsglæde.
Kunst og kultur kommer ikke af sig selv, derfor gør vi i Mørkhøj en bevidst og aktiv indsats for at introducere små og store børn for kunstneriske og kulturelle oplevelser og vække deres nysgerrighed for at gå på opdagelse på egen hånd – vi åbner vinduer for børn.
Når børn og voksne møder kunst, giver det dem en indsigt i, hvordan ting kan tolkes og skabes. Børn i Mørkhøj, vil i deres tid i børnehusene besøge en kulturinstitution (kulturarv), eksempelvis Louisiana, Statens museum for kunst, Nationalmuseet, Arken. En kulturarv, er ikke med til at give et billede af, at sådan ser verden ud. En kulturarv er med til at skabe forundring, provokere, at skabe billeder i vores sind og ikke mindst med til at danne os som mennesker.